FAQ - basis batterividen

Basisbegreber om batterier

1. Koldstartsstrøm

Hvad er koldstartsstrøm? Koldstartsstrøm er et udtryk for hvor meget strøm batteriet kan levere ved ca. -17 grader C i 30 sekunder under forudsætning af at hver celle i batteriet har en spænding på mindst 1,2 Volt.

2. Hvilespænding

Hvad er et batteris hvilespænding. Hvilespændingen er et udtryk for den aktuelle spænding når et batteri har været uberørt/ubenyttet i et stykke tid. Hvilespændingen skal som tommelfingerregel være mellem 12-12,6 Volt. Er den under skal batteriet oplades.

3. Spænding

Hvad menes der med spænding? Batterispændingen er udtrykt i Volt. Batterier hos batterifabrikken vil oftest være 6 Volt eller 12 Volt.

4. Strøm

Strømmen er udtrykt i Amperetimer (Ah). Amperetimer viser hvor lang tid et batteri kan levere strøm indtil det er afladet.
Fx: Et batteri leverer 7 Ampere i 20 timer = batteriet har 140 Amperetimer


Batterityper

1. AGM batterier

Vedligeholdelsesfrit batteri hvor syren i batteriet absorberes af glasmåtter mellem blypladerne, som gør motorcykelbatteriet mere vibrationssikkert. Når batteriet er forseglet skal/kan der IKKE påfyldes yderligere væske i batteriets levetid.

2. Bly-syre batterier

”Klassisk” batteri hvor den påfyldte syre altid er flydende. Væskestanden kan aflæses på batterikassen og batteriet
skal vedligeholdes med påfyldning af demineraliseret vand hvis væskestanden er for lav.


Vedligeholdelse

1. Opladning

Et nyt batteri vil typisk være ca. 80% opladet når du modtager det fra batterifabrikken.dk. Batteriet er klar til brug men det anbefales, at tilslutte en oplader og langtidslade batteriet til det når sin fulde kapacitet. Instruktion om opladning medfølger i emballagen som du modtager dit batteri i.

2. Forbindelser

Et batteri skal have optimale betingelser for at levere max power til start og efterfølgende modtage ladestrøm når køretøjet er startet.

Tjek altid at stik og tilslutningspoler er helt rene og fri for korrosion. Eventuelt rengøres polerne med en klud og pudses let med smergellærred eller en stålbørste. Batteriforbindelserne tilsluttes og forsegles med vaseline/batteripol fedt så du undgår fremtidig korrosion.

3. Vinteropbevaring / stilstand i lang tid

Et batteri skal vedligeholdes selvom køretøjet ikke bruges. Når et motorcykelbatteri er ubrugt i længere tid – oftest over vinter - opstår der sulfatering, som er en belægning på batteripladerne der opstår når batteriet langsomt aflades.

I takt med batteriet aflades over vinteren hærder blysulfaten og forhindrer batteriet i at blive opladet til samme kapacitet som da det var nyt. Alle Victron Energy opladere i shoppen starter med at afhjælpe sulfatering i starten af ladefasen så batteriet kan lades til maksimal kapacitet. Har batteriet stået ubrugt i lang tid vil selv den bedste lader ikke have en chance for at genbringe batteriet til sin fulde styrke.

Opladningsprocedure ved vinteropbevaring
1. Afslut sæsonen med at oplade batteriet med en lader til 100%
2. Afmonter batteripolerne til køretøjet
3. Tjek Volt med et voltmeter og sørg for, at spændingen er mindst 12 Volt.
4. Tilslut med jævne mellemrum en lader, så batteriet aktiveres og vedligeholdes.